



Event fotografering for Iris Bakker
Webflow-side til virksomhed specialiseret i CO2-beregninger
Anker Bak er dansk møbeldesigner og møbelsnedker med et internationalt navn og et univers bygget på håndværk, organisk form og respekten for brugerens værdighed. Hans samarbejdspartnere tæller Carl Hansen & Søn, Karimoku og Takumi Kohgei, og hans arbejde er omtalt i alt fra Dezeen til Bo Bedre. Creative Oak blev bedt om at bygge et website, der levede op til designet bag møblerne.
Se hjemmesiden i aktion2026
Anker Bak
Møbeldesigner
website

Anker Baks eksisterende hjemmeside afspejlede ikke kvaliteten og dybden i hans arbejde. Selv mindre opdateringer – nye produkter, udstillinger, presseomtale – krævede teknisk hjælp. Sitet manglede det redaktionelle udtryk og den æstetiske stringens, som hans møbeldesign kalder på. Og med en stærk tilknytning til japansk håndværkstradition og et voksende internationalt publikum var der ingen måde at kommunikere den dimension af hans univers.
Vi udviklede et nyt website i Next.js med Sanity som CMS, der giver Anker fuld kontrol over sit eget indhold. Det visuelle udtryk afspejler filosofien bag hans møbler – omsorgsfuldt, organisk og funktionelt. Et af de mest markante valg er præsentationen af to sprog – engelsk og japansk – side om side, uden en traditionel sprogvælger. Det er ikke et teknisk trick, men en æstetisk erklæring: Ankers arbejde tilhører to verdener på én gang.
Anker kan nu selv opdatere sit site – nye projekter, udstillinger og samarbejder tilføjes uden teknisk hjælp. Sitet loader hurtigt, ser skarpt ud på alle flader og kommunikerer hans identitet som designer med samme omhu, som han lægger i sine møbler.
